Du er her: 

Ny Kirke- og Kulturmedarbejder

Vi byder varmt velkommen til vores nye Kirke- og Kulturmedarbejder, Birgitte List Nissen, som starter 1/9.

Menighedsrådet har ansat Birgitte List Nissen i en stilling som kirke- og kulturmedarbejder. 

Birgitte er 54 år, er gift med Henrik List Nissen og har 3 voksne børn. Birgitte er uddannet sygeplejerske, arbejder pt. på Herlev Hospital, men har tidligere arbejdet som sognemedhjælper i Emdrup kirke, hvor hun også har været frivillig i mange år i alle mulige sammenhænge - bl.a. i en sorggruppe, som medlem af menighedsfælleskabets bestyrelse, som frivillig ved gudstjenesterne, mv.

Birgittes ansættelse begynder d. 1/9 og hun vil bl.a. skulle arbejde med at skabe kontakt til mange af de beboere i sognet, som kirken ikke har kontakt til forvejen - typisk unge eller yngre singler, studerende eller folk i arbejde, der måske er udfordrede af work-life-balance, præstationspres og stress. Kirkens besøgstjeneste vil Birgitte også skulle tage hånd om fremover.

Fredens-Nazaret kirker byder Birgitte varmt velkommen og ser frem til det kommende samarbejde.

Del dette: