Du er her: 

Julens koncerter og musikgudstjenester

Kom og fyld ører og sind med skøn julemusik - helt gratis!

Vi glæder os til at byde velkommen til en række skønne julekoncerter i Nazaret kirke! Der er gospel, klassisk og jazz - og både noget for børn og voksne. Læs mere her:

29/11: Vi synger julen ind, kl. 17, Nazaret kirke.
Kom og vær med til at synge julen ind med skønne julesalmer og adventssange. Kirkens julegospelkor medvirker under ledelse af Louise Kofoed. Sognepræst Jens Ole Christensen leder os gennem en hyggelig eftermiddag, hvor der er plads til at lade julestemningen sænke sig.

6/12: Julekoncert med kammerkoret Tourdion, Nazaret kirke kl. 20
Tourdion synger primært klassisk kormusik, der spænder fra renæssancen over romantikken til vores egen tid. Dirigent Per Rathje leder koret til denne smukke og stemningsfulde julekoncert. Fri entré.

12/12: Julekoncert med Gospel Generation NEXT & kirkens konfirmander kl. 17, Nazaret kirke.
Kom og syng julen ind med Nazaret Kirkes velsyngende ungdomsgospelkor under ledelse af Louise Kofoed. Smukke gospelballader, julesalmer i nyfortolkning og meget andet. Kirkens konfirmander og præster binder koncerten sammen. Fri entré.

13/12: Lucia-gudstjeneste, 19.30, Nazaret kirke.
Vi holder igen i år Luciagudstjeneste efter svensk forbillede. Vi synger smukke sange, tænder lys og fylder kirken med Luciastemning. Østerbro Musikskoles Børnekor deltager i gudstjenesten underledelse af Iben Vestergaard. Anders Forsberg Svendsen akkompagnerer på orgel og flygel, og Jens Ole Christensen er præst ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten er der kaffe, te og æbleskiver i kirkens krypt.

6/1: Jazzgudstjeneste kl. 19.30, Nazaret kirke.
Vi fejrer det nye år med en jazzgudstjeneste med temaet "Sne". Pianist Martin Bjørn Nilsson står for musikken, og Jens Ole Christensen prædiker.

Del dette: