Du er her: 

Højskoleferie for pensionister

16-21/4 inviteres pensionisterne i Fredens & Nazaret kirker til en højskoleferie på Rude Strand Højskole.

Fra mandag den 16. april til og med lørdag den 21. april er pensionisterne i Fredens & Nazaret kirker inviteret til en højskoleferie på Rude Strand Højskole (tæt på Odder ved Århus).

Denne ferie organiseres af Samvirkende Menighedsplejer og Ensomme Gamles Værn. De har lavet et skønt program, og højskolen ligger på et fantastisk sted, med udsigt til havet. Disse 6 dage bliver der fokus på hyggeligt og givende samvær gennem sang og musik, film, fortællinger, motion og bevægelse, spændende foredrag – og med udflugter til det smukke Alrø ved Horsens Fjord og til Århus Dokk1, et nyt kultur- og borgerhus ved Århus havn. Hver dag er der morgensamling med sang.

Ferien koster 1.800,- kr. per person. Sandsynligvis kører vi med (mini)bus til og fra.

Kontakt sognemedhjælper Els de Groot for mere info: edg@fredensognazaret.dk

Del dette: