GOSPEL GENERATION NEXT

Gospel Generation NEXT er et gospelkor for drenge og piger mellem 9 og 14 år. Vi synger traditionel og moderne gospel med sange af bl.a. Kirk Franklin, Israel Houghton og Hezekiah Walker. Alt fra smukke ballader til funky, svedige uptempo-numre. Vi synger 1, 2 og 3-stemmigt og arbejder ambitiøst med sangteknik, hørelære og rytmer, koreografi og performance. Der er også mulighed for solisttræning, når du synger i NEXT. Og så holder vi pizza-hyggeaftener, workshops, sleepovers, koncerter, gudstjenester, tager på korture og meget mere.

Øvetid: Onsdag kl. 17-18.15 i Nazaret kirke.


BLIV GOD TIL AT SYNGE OG FÅ GODE VENNER

Det at synge i kor udvikler din musikalske forståelse og din kreative sans. Du bliver udfordret til at tro på dig selv og dine egne evner, og du får en masse redskaber til at udfolde dig musikalsk og bruge din stemme. Vi lægger stor vægt på det sociale, så hvis du har lyst til at få en masse nye venner, er Gospel Generation det helt rigtige sted for dig.

Vi har 4 Gospel Generation-kor i kirken:

Gospel Generation MINI (3-5 år)
Gospel Generation KIDS (6-8 år) 
Gospel Generation NEXT (9-14 år)
Gospel Generation XTRA (15-22 år).

Korene drives i samarbejde med Gospel Generation, som driver børne- og ungdomskor flere steder i København. 

I efteråret 2018 var NEXT på korfestival i Oslo med søsterkoret fra Amager. 


Indmeldelse og kontingent

Vi har ingen optagelsesprøve til Gospel Generation. Hvis du har lyst til at synge med, skal du bare dukke op til en korøvelse onsdag eftermiddag. Så prøver du at synge med på øvelsen, og hvis du synes, det er noget for dig, kan du melde dig ind via vores online formular (se link længere nede).

Det koster 450 kr. pr. halvår at være med i koret. Du kan betale kontingent for kor via Mobile Pay: 43785. Husk at skrive "børnegospel" + dit eller dit barns navn i beskedfeltet. (Vi refunderer ikke kontingent ved udmeldelse midt en sæson).

Kontingentet kan også indbetales på konto: Reg. 3121 - konto 10083915

Søskenderabat og friplads

For familier med flere børn, der går til kor, har vi søskenderabat: Du betaler kun fuld pris for første barn. Derefter giver vi 100 kr. i rabat på kontingentet for søskende.

Altså vil du skulle betale følgende:

Barn nr. 1: 450 kr. pr. halvår
Barn nr. 2: 350 kr. pr. halvår (samme pris gælder, hvis man har flere end 2 børn, der går til kor.)

For familier med "ondt i økonomien" er det desuden muligt at søge friplads.

02dec kl. 16:00

Gospel Generation KIDS (6-8 år)

Gospel Generation KIDS er et børnekor for børn fra 6-8 år. Vi synger enkle …

02dec kl. 16:00
02dec kl. 17:00

Gospel Generation NEXT (9-14 år)

Gospel Generation NEXT er et ungdomsgospelkor for drenge og piger mellem 9 og 14 år. …

02dec kl. 17:00
02dec kl. 18:30

Gospel Generation XTRA (15-22 år)

Gospel Generation XTRA er et gospelkor for let øvede sangere mellem 15 og 22 år. Vi …

02dec kl. 18:30
09dec kl. 16:00

Gospel Generation KIDS (6-8 år)

Gospel Generation KIDS er et børnekor for børn fra 6-8 år. Vi synger enkle …

09dec kl. 16:00

Korledelsen

Louise Kofoed, korleder
Louise er korleder for Gospel Generation og er ansat som rytmisk kirkemusiker i Fredens-Nazaret Sogn. Hun underviser med høj energi og indlevelse - og en god portion humor. Louise er bl.a Vocal Coach fra Complete Vocal Institute og har en uddannelse i musikvidenskab.

Martin Bjørn Nilsson, pianist:
Martin er pianist, uddannet fra det kgl. Danske Musikkonservatorium. Han elsker gnist og indlevelse, og med sin person og musikalitet inspirerer han kor og publikum til at lade sig drage med ind i musikkens verden

DOWNLOAD KORKALENDER FOR NEXT

Måske er dette også relevant for dig?

FOR MERE INFORMATION OM BØRNEKOR, KONTAKT:

Kirkemusiker og kommunikationsmedarbejder Louise Kofoed
Tlf. 29 91 59 85
lk(@)fredensognazaret.dk
Træffes efter aftale