Du er her: 
mandag05aug2019

Kreativ Sommerskole

mandag05aug2019 kl. 09:00 - 15:00

Den sidste uge af sommerferien inviterer vi til ”kreativ sommerskole” i Nazaret kirke. En skole, hvor der kun er sjove ting på skemaet: Sang, tegning, teater, sport, udflugt, isspisning og massive mængder hygge!

Hver dag fra 9-15 åbner vi dørene for en dag med kreativitet på programmet:

Louise Kofoed og Martin Bjørn underviser i SANG OG GOSPELKOR. Her skal vi arbejde med sangteknik, rytme, hørelære - og selvfølgelig synge, danse og fyre den af! Alle kan være med - uanset om man har erfaring med at synge i kor eller ej.

I Lars Kofod-Frederiksens TEGNEVÆRKSTED lærer du at tegne mennesker og seje byer fra fremtiden. Du får nogle konkrete og enkle redskaber, så selvom du ikke har så meget erfaring med at tegne, kan du sagtens være med.

Rebecca Forsberg Svendsen laver TEATERVÆRKSTED. Her skal vi øve skuespil, opmærksomhed, fysik og vores kreativitet og fantasi. Alt det, der gør, at vi bliver bedre på en scene.

Du behøver ikke være specielt god til nogen af tingene for at være med – bare du har lyst til at lære det og have det sjovt sammen med andre.

Vi skal også holde lange "frikvarterer", hvor der er tid til at hygge, spise is og nyde sommeren. Vi slutter ugen af med en udflugt til et sjovt sted.

Aldersgruppe: 10-16-årige

Pris: 250 kr.
Early-bird tilmelding senest 1. juli: 200 kr.

Tilmelding foregår til Louise Kofoed, lk@fredensognazaret.dk

Oplys navn og alder på deltager samt kontaktinfo på mindst 1 forælder.

- foregår i Nazaret kirke - Krypten