ORGANISATION

 

Partnerskab og samarbejde

Menighedslivet i Fredens-Nazaret kirker ledes og udvikles i et partnerskab mellem Menighedsrådet, præster og Menighedsfællesskabet. Partnerskabet mellem Menighedsrådet, Menighedsfællesskabet og præster reguleres gennem en fælles koordinationsgruppe (KOG), der løbende indgår aftaler om nye aktiviteter og projekter til gavn for menighedens liv og vækst.

 

Ledelse, valg og medlemsmøder

Menighedsrådet vælges hvert 4. år af sognekirkens medlemmer med valgret. Menighedsrådet afholder Menighedsmøde en gang årligt med fremlæggelse af udviklingsplaner for menighedens liv og vækst .

Fredens og Nazaret Menighedsfællesskab er en fri kirkelig forening, hvis formål er at styrke menighedslivet i tilknytning til sognet. Menighedsfællesskabet har ansvaret for menighedens vidt forgrenende frivillige arbejde i form af smågrupper, mellemstore fællesskaber, aktiviteter, events m.m. Det gælder dog ikke frivilliges involvering i gudstjenester, der relaterer til præster og menighedsråd.
Menighedsfællesskabets bestyrelse vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling, hvor udvikllingsplaner for menighedens liv og vækst fremlægges.


 

Frivillighedskultur og engagement

Fredens-Nazaret kirker lægger stor vægt på frivillighedskulturen og på at udruste og coache frivillige. De frivillige indgår i et konstruktivt samspil med ansatte indenfor projektrammer fastsat af  menighedsråd og menighedsfællesskabets bestyrelse.

Del os med dine venner: