VIL DU VÆRE MED TIL AT FORME EN ANDERLEDES GUDSTJENESTE?

KONTRAST er Fredens og Nazaret kirkers frie eftermiddagsgudstjeneste, som vi fejrer 2 gange om måneden. Her sætter vi fokus på livets kontraster og på at skabe fællesskab og dialog.

KONTRAST-gudstjenesterne planlægges af et team af frivillige, som kommer med input til tema, indslag, musik, prædiken, mad og mange andre ting. Til gudstjenesten medvirker bl.a. frivillige mødeværter, læsere af bibeltekster, forbedere, køkkenhjælpere og folk, der byder velkommen til alle, der kommer til gudstjeneste. Herudover medvirker kirkens frivillige rytmiske lovsangsgruppe, og gudstjenesten omfatter også indimellem et temaindslag udført af frivillige, som kan være et dramastykke, en dans, en billedserie, en solo - eller noget helt andet! Vi får også ofte et "dryp" - et kort hverdagsglimt fra en person, som har forberedt et par ord i relation til dagens tema.

Der er altså masser af muligheder for at bidrage med dine evner til KONTRAST!

Læs mere om KONTRAST her.

Ingen begivenheder fundet.

24. september skal vi være sammen om at drømme om gode ting for menighedens fremtid.[mere]


Børnekor er fællesskab, håndværk og selvværd - og meget andet! [mere]


DET SIGER DE FRIVILLIGE

LARS ULRICH REJKJÆR - MED I LEDERTEAMET FOR KONTRAST

"Jeg sidder i KONTRAST-miljøets lederteam og har igennem deltagelse ved teammøderne og gudstjenesterne fingeren dejligt meget på pulsen. Vi mødes typisk 1-2 gange om måneden for at evaluere de overståede gudstjenester og koordinere de kommende. Møderne er sjældent længere end en god time, men afføder ofte gode samtaler om både måden vi gør tingene på - og hvorfor.

Det er også til teammøderne at opgaverne fordeles, så hver især har mulighed for selv at byde ind på de opgaver, de mener, de har kompetencer til. Personligt får jeg lov at hjælpe i køkkenet og er med til at lede dialogdelen af gudstjenesten for de deltagende teenagere. Disse to opgaver falder mig naturligt, da jeg både kan lide at "have noget mellem hænderne" og at samtale. Én af de skønne ting ved KONTRAST-miljøet er, at de frivillige selv har en grad af indflydelse på afviklingen af deres område, så opgaverne sjældent bliver for store - og nærmest aldrig for små."

FOR MERE INFORMATION OM KONTRAST, KONTAKT:

Frederik Berggren Smidt
Sognepræst og pastoral leder
Ryesgade 107, 3. tv., 2100 Ø
Tlf. 42 48 92 89 
fbs(@)fredensognazaret.dk

Træffes efter aftale. (Fredag er fridag.)