Menighedslejr

Velkommen til lejr for menigheden i Fredens-Nazaret. En weekend, hvor vi er sammen om bøn, bibelundervisning, boldspil og rigtig meget mere,Alle er meget velkomne til at deltage og bidrage efter bedste evne. Lejren er et rigtig godt sted at lære andre i menigheden bedre at kende, uanset om du kun lige har hørt om menigheden Fredens-Nazaret kirker, eller om årets lejr er endnu en perle på en lang snor.

Lejren afholdes 10-12.november på lejrcentret Hvidekilde, Kagerup stationsvej 35A, 3200 Helsinge

Identitet: Nyskabt!

Kristne mennesker er lige så ens og forskellige som alle mulige andre mennesker. Alligevel gælder det om alle kristne, at vi ved, at vi er tilgivede syndere. Jesu kærlighed forandrer ikke bare mennesker på overfladen, men giver os helt nye liv. Manuel Vigilius, som til hverdag arbejder med kommunikation og ledelse, vil undervise os om, hvad det betyder. Hvis du vil forberede dig lidt, kan du med fordel læse Romerbrevet kapitel 5, 8 og 12.  

Teenagere deltager under lejren i egne aktiviteter, som lejrens teenteam står for.
For de yngre børn er der aktiviteter ved kirkens børnemedarbejder, mens de voksne er til møde.

Under lejren er der mulighed for samtale og forbøn.

PROGRAM

Fredag 10. november:

17.00 – 18.00: Ankomst og indkvartering
18.00 – 19.00: Aftensmad
19.30 – 20.00: Velkomstsamling
20.00 – 21-30: Første session med Manuel Vigilius: ”En helt ny begyndelse” (Rom. 5) og samtaler i grupper
21.30 – 23.00: Kaffe / te

Lørdag 11. november

08.00 – 09.00: Morgenmad
09.30 – 12-00: Anden og tredje session med Manuel Vigilius:
”Helligånden flytter ind i os” (Rom. 8)
”Vi er Guds hænder og fødder” (Rom. 12) og samtaler i grupper 

Børneprogram Teen / tween -program
12.15 – 13.00: Frokost
14.00 – 15.00: Aktiv eftermiddag: Body and soul (træning – afspænding – meditation)
Skovquiz for hele familien
15.00 – 16.00: Kaffe / te
16.00 – 17.00: Gospelworkshop for børn og voksne
Fri leg: mulighed for bl.a. fodbold, floorball, løbetur, krea mv.
18.00 – 20-00: Festmiddag
20.30 – 22.00 Lovsang mm.
Ca. 22.30: Lanciers 

Søndag 18. november

08.30 – 09.30: Morgenmad
10.00 – 12-00: Gudstjeneste v. Frederik Bergren Smidt og kontrastteamet
12.15 – 13.00: Frokost og farvel

Ingen rengøring

TILMELDING

TILMELDING foregår i to trin:

1. Betal via: Mobilpay (88537 - ja, nummeret har kun 5 cifre) 
eller Kontonummer: reg.nr.2191. kontonr. 6281332242.

2: Send en mail til lejr@fredensognazaret med følgende oplysninger:
For overnattende: Navn/navne samt evt. børns alder. Oplys, hvor mange, der sover på værelse, og hvor mange på sovesal.
For dagsbesøgende Navn/navne (og børns alder), samt hvilke(n) dag(e), du/I deltager.
Oplys også gerne om allergi, diæter mv.

Priser:

Børn 0 – 5: gratis
Børn 6 – 15: 125 kr.
Voksne 15+: 250 kr.
Max pris pr. familie 750 kr.

Dagspriser:
Lørdag: 200 kr.
Fredag og søndag: hver 50 kr.
Børn 5-15 halv pris.

Seneste tilmelding d. 23. okt. Herefter tillægges et gebyr på 50 kr. for sen tilmelding.

18okt kl. 11:00

Caféen holder efterårsferie

Caféen holder efterårsferie

- foregår i Ryes Café

18okt kl. 11:00
19okt kl. 17:30

Tidebøn

Hver torsdag fra 17.30-18 er der mulighed for at være med i til tidebøn i Nazaret …

19okt kl. 17:30
19okt kl. 18:00

Væksthuset: Filmaften

Filmhygge 

Vi mødes hos Marianne, Nordre Fasanvej 60, 2000 Frederiksberg, hvor vi …

19okt kl. 18:00
19okt kl. 18:00

Caféen holder efterårsferie

Caféen holder efterårsferie

- foregår i Ryes Café

19okt kl. 18:00

I uge 42 holder babyrytmik, børnekor og Ryes Café ferielukket[mere]


Måske er dette også relevant for dig?

For mere information, kontakt:

Frederik Berggren Smidt
Sognepræst og pastoral leder
Ryesgade 107, 3. tv., 2100 Ø
Tlf. 42 48 92 89 
fbs(@)fredensognazaret.dk

Træffes efter aftale. (Fredag er fridag.)