FÆLLESSKAB og NETVÆRK

Menigheden er i en udviklingsproces hvor vi ønsker at skabe flere og bedre nære fællesskaber og netværk i hverdagen mellem gudstjenesterne. Rammen for fællesskaberne er primært SMÅGRUPPER (5 - max. 12 personer) og MELLEMSTORE MISSIONALE FÆLLESSKABER og KLYNGER (15 – max. 50 personer). 


SMÅGRUPPER
(5-12 personer) er primært fællesskabet for dig, som ønsker dialog omkring din tro, studier og fordybelse i de bibelske tekster, bøn og mulighed for at dele livets udfordringer og glæder sammen.  Du får mulighed for medvandrerskab med andre der ønsker at inspirere hinanden til at efterfølge Jesus i en kompleks og foranderlig verden. Smågrupperne  er det personlige rum, hvor du kan være kendt og blive kendt med andre, det sted, hvor du både støttes og udfordres personligt. Smågrupperne kan sammensættes meget forskelligt på basis af forskellige livsfaser, åndelige behov og social samhørighed. Smågrupperne fungerer enten som en selvstændig enhed eller som en undergruppe i tilknytning til et Mellemstort  Missionalt Fællesskab (MMF).

Ønsker du at deltage i en gruppe, kan du rette henvendelse gennem den anmodningsblanket, som du kan downloade ved at klikke HER.


De MELLEMSTORE MISSIONALE FÆLLESSKABER
 (20-50 personer) er på tegnebrædtet,  vi har juni 2011 foreløbigt  et  MMF for unge voksne (18 – 30 år) som et pilotprojekt. Det hedder Plan A. Flere vil følge, efterhånden som medlemmer af menigheden tager lederskab og ejerskab for at udvikle flere MMF´ere. Hvis du er en ildsjæl som gerne vil høre mere om dette, kontakter du blot udviklingskonsulent Anders Michael Hansen, som tilbyder vejledning og redskaber til processen.


HVAD ER ET MELLEMSTORT MISSIONALT FÆLLESSKAB?

Et MMF er hvad navnet siger: det er mellemstort, det er missionalt og det er et fællesskab. Alle 3 ord er koder til hvordan det fungerer. Det er mellemstort, altså hverken en smågruppe eller en gudstjeneste. Det er stort nok til at tage udgangspunkt i en fælles mission og til at få gjort noget ved den. Det er samtidig småt nok til at være et overskueligt socialt netværk, hvor du ikke drukner i mængden, sådan som det somme tider kan opleves ved en gudstjeneste. Du oplever primært et MMF som et socialt netværk med en tydelig fælles mission. Drivkraften i et MMF er derfor den udadvendte mission, dvs. det er missionalt. En mission kan kan have mange udtryk. Det kan være at deltage i diakonale hjælpeprojekter, (f.eks. hjælpe indvandrerbørn med lektiehjælp, projekter i u-lande, arbejde med børn af misbrugere), samle forældre på barselsorlov til babysang,  at have fokus på ægteskabskurser og -vejledning,  sportslige udendørsaktiviteter, debatter om livssyn og tro blandt studerende, at samle voksne mænd til et spil golf og en snak om tro og midtvejskriser – kun fantasien sætter grænser for hvad et MMF kan have som mission og målgruppe. Det vigtige er, at ledere rejser sig med en tydelig vision, mission og målgruppe – hvad er din vision og mission? Svaret på det spørgsmål kan lede dig til at forme et team som kan lede et socialt netværksfællesskab som er relevant for dig og andre ligesindede i kraft af en mission med appel og relevans. Vi ønsker at frisætte mangfoldigheden og den missionale fantasi. Vi ønsker, at vi ikke blot tilbyder aktiviteter og programmer, men et reelt fællesskab i et større netværk end smågruppen og meget mindre end gudstjenesten. Fællesskabet i det Mellemstore Missionale Fællesskab begynder med en udadvendt mission (UD-dimensionen), men leder og opmuntrer til internt fællesskab i smågrupper også (IND-dimensionen) som sammen søger Gud i de bibelske tekster, bøn og lovsang (OP-dimensionen). (Se også Formål & Værdier som udfolder disse 3 dimensioner gennem en række værdier).

KLYNGE
En klynge er også et mellemstort fællesskab, men det er baseret på et samarbejde mellem allerede eksisterende smågrupper. Det er en god idé at begynde med at danne klynger mellem små-grupper og eksperimentere med formen, før  man evt. tager skridtet fuldt ud med at danne et egentligt MMF (Mellmstort Missionalt Fællesskab).

Fællesskab

Plan A: Hvad skal vi med vores krop?

Anette Ejsing - Ryes Café
Plan A: Hvad skal vi med vores krop?

Plan A: Om at faste

Anders Michael Hansen - Ryes Café
Plan A: Om at faste

Plan A: Hvad skal vi med Ånden?

Anette Ejsing - Ryes Café
Plan A: Hvad skal vi med Ånden?

Plan A: Om åndelige studier

Turbohuddle-deltagere - Ryes Café
Plan A: Om åndelige studier

Plan A: Om at tjene

Anders Michael Hansen - Ryes Café
Plan A: Om at tjene
Del os med dine vennner: