
Kontakt:
Udviklingschef
med ansvar for daglig ledelse og frivillige
Anders Michael Hansen
Tlf. 42 48 92 86
amh@fredensognazaret.dk
Træffes i kirkecenteret efter aftale.
DNA kursus - en kommende introduktion til menighedslivet i Fredens-Nazaret kirker.
På baggrund af den fælles proces, dialog, bøn og arbejde i INTRA læringsnetværket foråret 2011, er der blevet identificeret en række principper, som kan kaldes Fredens-Nazaret kirkers DNA og som kan præsenteres for alle, der ønsker at engagere sig i menigheden som ledere, frivillige og som medlemmer af menighedsfællesskabet.
DNA kurset udvikles til at bestå af 4 kursusmoduler á hver 45 min´s varighed: 1. historik og arv 2. formål, vision, værdier 3. fællesskabsformer - hybrid-kirken 4. organisation, givertjeneste, frivillighed og engagement.
For at vi kunne fastlægge eller opdage vores DNA, måtte vi først se på menighedens historie med oprindelse i Kirkefondets pionértid med fokus på mission og diakoni i Storbyen. Det var spændende for deltagere at læse Menighedssamfundets 25-års jubilæumsskrift fra 1919, det var en øjenåbner og fyldt med aha-oplevelser. Fra en tid, hvor folkekirkesystemet som vi kender det i dag ikke var udviklet som en del af den offentlige forvaltning, men i lang højere grad var en menighedsplantende, diakonal og missional græsrodsbevægelse ud fra Kirkefondet.
Dernæst så vi på nye mulige måder at være de troendes fællesskab på i vor tid som kunne forny vores egen tradition med menighedssamfund og gudstjenesten side om side. Dernæst udfordringen fra værdi-relativismen og endelige:nye frugtbare arbejdsformer i mission i dag i København.
INTRA læringsprocessen har blandt andet mundet ud i et oplæg til fornyelse af menighedssamfundet fra at være ét menighedsfællesskab der mødes tirsdag aften til at kunne blive til flere menighedsfællesskaber med hver sin tydelige mission ud fra Fredens-Nazaret kirker som fælles platform. Vi kalder det hybrid-kirken. Et netværk af gudstjenester, missionale fællesskaber, smågrupper og mikro-relationer. Fællesskaber som lever og ånder i 3 dimensioner: OP i forhold til Gud, IND i fællesskabet og UD i forhold til vores omgivelser. Alt det giver DNA kurset bla. en introduktion til.